Stilling: Ledsager
|
Oprettet: 25-06-2025
|
Job start: Snarest muligt
|
Annoncenr: 161623
JobId: 176634
|
|
|
Arbejdssted:
8752 Østbirk
|
Køn:
|
MK
|
|
|
|
|
|
|
|
Kort beskrivelse
Sød ældre borger søger en ledsager til ture ud af huset?
|
Jobbeskrivelse
Ledsager søges til sød og snakkesalig kvinde på 89 år, med et synshandicap.
Borger er svagtseende og har ca. 20 % syn tilbage og du skal derfor være borgers øjne når I færdes ude i trafikken, og f.eks. hjælpe med at se priser eller læse skilte. Borger skal evt. have en støttende arm og går med rollator.
Borger er glad for kunst, litteratur og kultur. Hun lytter meget til lydbøger. Har tidligere haft hund og kat, er meget glad for dyr.
Borger ønsker ledsagelse til aktiviteter ud af hjemmet. Det vil primært være til indkøb. Måske en tur til Horsens engang i mellem, for at komme til bl.a. optiker. Derudover har hun et ønske om at komme en tur i biografen.
Borger har 15 timer om måneden, som aftales i fællesskab. I laver aftaler løbende, men borger kan ikke om torsdagen. Gerne en aftale hver anden/hver tredje uge, borger kan både hverdage og weekender.
Som ledsager er du obs. på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere, det der sker omkring jer.
I tager offentlig transport eller bruger Flex trafik.
Du skal være en moden og stabil ledsager. Gerne med interesse for litteratur og/eller dyr.
Som ledsager for en borger med et synshandicap, vil du blive oplært via et e-learningskursus, på Mit.Duos.dk
Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn: Hverdage: Ca. 165 kr. Lørdag: Ca. 175 kr. Søndag: Ca. 185 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet du bor.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Ledsageteamet på tlf. 3634 8128
|
Bemærk:
Din ansøgning formidles gennem DUOS.
For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase
Tilbage til Ledige jobs