Stilling: Hjælper Oprettet: 26-06-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 161634
JobId: 176645
 
Arbejdssted: 4000 Roskilde Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vær med i legen hos en fantasifuld 11-årige pige

Jobbeskrivelse

Kan du lide at lege, være udenfor og finde på sjove aktiviteter? En 11-årig pige med masser af energi og fantasi har brug for en voksen, der har lyst til at være med i legen og skabe nærværende stunder i hverdagen.

Om opgaven
Pigen bor sammen med sin familie i et roligt område nær Svogerslev. Hun er aktiv og glad, og elsker at være i bevægelse – særligt på legepladsen, på gåture og til håndboldtræning i Lykkeliga. Heste er hendes helt store interesse – både i fantasien, som legetøj og i den virkelige verden.

Hendes funktionsevne er nedsat grundet en genfejl, og hun har begrænset verbalt sprog. Til gengæld forstår hun meget og udtrykker sig tydeligt med tegn og kropssprog. Hun er ikke alderssvarende, men er lærenem – og hun prøver altid at følge med de andre børn.

Hun bliver let afledt og har brug for støtte til at holde fokus og finde ro. Din opgave bliver at være en tydelig og tålmodig voksen, der inviterer hende med i leg og aktiviteter – både i hjemmet og udenfor. Der kan også være opgaver med at hente hende fra skole og tage bussen med hende hjem.

Lettere personlig pleje indgår i stillingen. 

Når relationen er opbygget, kan der også indgå enkelte døgnvagter med overnatning.

Om dig
Du er rolig, tålmodig og har lyst til at lege. Har du erfaring med børn, der har brug for tydelig struktur og støtte, er det en fordel – men vigtigst er, at du møder hende med nærvær og respekt.

Arbejdstid
Stillingen er på cirka 15 timer om måneden samt 8 døgnvagter om året (op til 24 timer pr. gang).

Timerne fordeler sig typisk sådan:
– To hverdagsvagter om måneden á 3–4 timer (helst ikke mandag)
– Én weekendvagt om måneden på 7–9 timer

Der er fleksibilitet i planlægningen, og vagterne aftales ud fra dine muligheder.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok