Jobbeskrivelse
Ekstra ledsager søges til frisk og sød kvinde på 37 år i Roskilde
Borger har cerebral parese. Hun kan gå, men hun har en manuel kørestol, som ledsager skal være klar på at skubbe, når man er på tur. Hun har også en rollator og elscooter, som bruges på tur afhængigt af aktiviteten. Hun er sød og udadvendt, og kan selv fortælle, hvad hun ønsker. Borger bor på et bosted.
Du skal være glad for dyr, da borger har en hund, som er menneskeglad, og bor et sted med mange andre dyr. Borger holder meget af heste og går til ridning, så det er en fordel at kunne lide heste. Du skal være den der ledsager borger rundt til selvvalgte aktiviteter, udenfor hjemmet. Som ledsager er du obs. på borgerens behov og ønsker. Hun vil gerne ledsages til: Biografen, shopping, ZOO og hvad I ellers finder på. Du må gerne komme med inputs til spændende aktiviteter.
Når I er af sted, kan hun evt. have brug for hjælp til at finde rundt eller åbne en dør.
Borger har 15 timer pr. måned til ledsagelse. Ledsagelsen bliver delt med en anden ledsager.
Ledsagelsen vil enten være på fredage, lørdage og søndage, ca. hver 14. dag. Ledsagelsen vil være på ca. 3-5 timer pr. gang.
Aftalerne laves med borger selv.
Borger har flextrafik til længere ture.
Du skal være en ansvarlig og stabil ledsager.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
Hverdage: Ca. 164 kr.
Lørdag: Ca. 174 kr.
Søndag: Ca. 186 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
|