Jobbeskrivelse
Har du erfaring med børn med autisme? Og kan du kombinere leg og nærvær med tydelighed og ro? Om opgaven Du bliver en fast støtte for en glad og kærlig pige på 8 år, som elsker at være kreativ og i bevægelse. Hun er impulsiv og snakkende og trives med aktiviteter som at tegne, danse, lege frisør og hoppe på trampolin. Hun har brug for tydelige rammer og støtte til at finde ro og holde fokus – og hun skifter ofte aktivitet undervejs. Pigen har autisme og er i gang med yderligere udredning. Hun reagerer hurtigt på forstyrrelser, og mindre ting kan påvirke hende stærkt. Derfor er det vigtigt, at du kan aflæse hendes signaler og hjælpe hende med at finde pauser, når behovet opstår. Din opgave er at tage initiativ til leg og samvær – og samtidig skabe tryghed, struktur og plads til pauser, når det er nødvendigt. Om dig Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med autisme. Du er tydelig og rolig i din tilgang og god til at skabe forudsigelighed. Arbejdstid Stillingen er på 6 timer om ugen, fordelt på to hverdage. Vagterne er á 3 timer og placeres i tidsrummet kl. 10.00–17.00 efter aftale mellem dig og mor. Planen lægges minimum tre uger frem.
Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|