Jobbeskrivelse
Ledsager søges til 69årig mand i Fredensborg. Borger har et synshandicap grundet grøn stær og lidt nedsat hørelse. Han bor på et bosted. Han har KOL og diabetes. Han kommer rundt med rollator på kortere ture og bruger en manuel kørestol på længere ture, som ledsageren skal skubbe undervejs. På turene er det dig, der har det generelle overblik, er borgers øjne på turen og beskriver, hvad der sker omkring jer. Da han har lidt nedsat hørelse, er det vigtigt, at du taler tydeligt, når I er afsted sammen.
Han vil gerne ledsages til fx at komme ud at spise på restaurant og til arrangementer på Nyvang Oplevelsescenter i Holbæk. Om sommeren er der et særligt arrangement, hvor der høstes. Han kan godt lide at høre mejetærskerne, når der høstes derude.
Borger er bevilget 15 timer om måneden til ledsagelse.
Han vil gerne ledsages hver 14. dag. Ledsagelsen kan være: mandag, tirsdag, onsdag, lørdag og søndag. Ledsagelsestidspunkter kan variere.
Du aftaler med borger, hvornår ledsagelsen skal finde sted. Du skal informere personalet på bostedet om, hvad I har aftalt, så de kan skrive det i hans kalender.
I kan komme rundt med enten Flextrafik eller offentlig transport.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
Hverdage: Ca. 164 kr.
Lørdag: Ca. 174 kr.
Søndag: Ca. 186 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
|