Jobbeskrivelse
Har du sans for struktur og nærvær – og lyst til at spille Roblox og være med i legen? Så kan du få en vigtig rolle i en drengs hverdag. Om opgaven Du bliver støtte for en 11-årig dreng, som elsker at spille computer og dele sin begejstring for spil med dem omkring sig. På hverdage handler opgaven især om at være sammen om computerspil som Roblox, mens I i weekenderne bruger tiden mere fysisk – fx med en gåtur, en tur rundt om huset eller fangeleg i haven. Han har brug for hjælp til enkelte praktiske ting, som fx at binde sine sko, og trives bedst med tydelig forberedelse og rolig guidning. Drengen er sød, humoristisk og meget velformuleret. Han er glad for at dele sine interesser og taler gerne om det, han er optaget af. Han har let ved at mærke, hvad andre tænker, og tilpasser sig ofte omgivelserne – nogle gange så meget, at det overskygger hans egne behov. Derfor er det vigtigt, at du skaber en relation, hvor han kan føle sig tryg nok til at være sig selv. Han er under udredning for autisme og er meget sansefølsom – særligt over for lyde, lugte og bestemte materialer. Det kommer bl.a. til udtryk i, at han undgår at binde sine sko og helst går i det samme tøj. Når han bliver overstimuleret eller overvældet, har han brug for støtte til at regulere sig – men reagerer udelukkende udadtil over for sine nærmeste. Over for andre voksne er han ofte meget kontrolleret og tilpassende. Hvis han bliver frustreret, har han brug for en rolig og anerkendende tilgang, hvor du hjælper ham tilbage på sporet med tydelig og venlig guidning. Om dig Du er rolig, tydelig og tålmodig – og kan balancere struktur med nærvær. Du kan være pædagog, eller ufaglært med erfaring fra lignende opgaver. Du har lyst til at engagere dig i drengens interesser og være med i legen, når han har overskud, men forstår også, hvornår tempoet skal ned. Du formår at guide uden at presse – og kan skabe tryghed, der gør det lettere for drengen at være ærlig og finde ro i samspillet. Arbejdstid Stillingen er på 8 timer om ugen, fordelt over to uger: Uge 1: – Onsdag kl. 15.45–18 – Lørdag kl. 10.00–14.00 Uge 2: – Mandag kl. 15.45–19.45 – Søndag kl. 10.00–14.00 Om vagten ligger lørdag eller søndag er fleksibelt og kan planlægges med familien. Derudover har familien behov for fleksibilitet én hverdag om måneden, hvor vagten kan ligge mandag–torsdag – det aftales i god tid. På sigt kan der også være behov for en 12-timers vagt i forbindelse med arrangementer uden for hjemmet. Her tilpasses planen, så timetallet balanceres med friweekender før eller efter. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|