Stilling: Pædagog Oprettet: 20-10-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 163606
JobId: 178493
 
Arbejdssted: 2860 Søborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Aktive stunder og tydelige rammer for dreng med autisme i Søborg

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med autisme og sans for at kombinere aktivitet med struktur? En dreng med behov for ro og tydelighed har brug for dig til faste aflastningstimer.

Om opgaven
Du bliver støtteperson for en dreng i Søborg med infantil autisme og sanseudfordringer. Han er nysgerrig og aktiv, og nyder både at køre i bil eller ladcykel, tage på legepladsen, gå på museum og spille fodbold. Samtidig udtrættes han hurtigt og har svært ved at behovsudsætte – derfor har han brug for en medarbejder, der kan møde ham med ro, tydelighed og et godt overblik.

Din opgave er at aflaste mor ved at tage drengen med ud af huset og skabe meningsfulde og sanselige aktiviteter, der balancerer mellem leg og pauser. Han har brug for støtte til at komme i gang med aktiviteter og har glæde af motoriske input – gerne med et let udfordrende element. Det er vigtigt, at du har blik for hans signaler og tilpasser tempoet. Mad skal fx serveres på en bestemt måde, og det kræver opmærksomhed og respekt for hans behov.

Det en fordel, hvis du har adgang til bil eller ladcykel.

Om dig
Du har erfaring med børn med autisme og trives med at arbejde 1:1. Du er robust, tydelig og rolig – og samtidig kreativ og aktiv, så du kan tilpasse aktiviteter efter drengens dagsform og interesser. Du kan både skabe nærvær og holde fast i en tydelig struktur. Du kan være pædagog, terapeut – eller ufaglært med relevant erfaring.

Arbejdstid

Mandag og onsdag kl. 14/15 - 17:30/18:00
En weekenddag af 6 timer, familien er fleksibel i forhold til arbejdstiderne i weekenderne. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok