Stilling: Hjælper Oprettet: 20-10-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 163608
JobId: 178495
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vil du være fast følgeskab for en mand, som nyder at gå på cafe?

Jobbeskrivelse

Caféture, restaurantbesøg og sociale arrangementer – her kan du gøre en forskel som fast 1:1-støtte for en 31-årig mand, der bor på dagtilbud.

Om opgaven
Manden har psykisk udviklingshæmning og infantil autisme og har brug for dig, der vil tilbringe tid sammen med ham i weekenderne. Det kan være cafébesøg eller deltagelse i sociale arrangementer på hans dagtilbud. Han har stor glæde af mad og nyder at være ude blandt mennesker – særligt når rammerne er genkendelige og trygge.

Din rolle er at være hans faste ledsager, som skaber struktur og støtte omkring de aktiviteter, han deltager i. Du støtter og guider ham i sociale situationer og sammenhænge, da han har en behovsstyret adfærd. 

Om dig
Du er faglært – fx pædagog, lærer eller har en anden relevant uddannelse. Du har erfaring med at støtte mennesker med udviklingsforstyrrelser og arbejder stabilt og roligt med en tydelig og tillidsfuld tilgang.

Arbejdstid
Stillingen er på 4 timer hver anden weekend – enten lørdag eller søndag.
Ved særlige arrangementer kan en vagt være længere, dog maksimalt 8 timer. Disse planlægges med minimum 3 ugers varsel.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok