Stilling: Social- og sundhedsassistent Oprettet: 21-10-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 163615
JobId: 178501
 
Arbejdssted: 6500 Vojens Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Rolig og omsorgsfuld støtte søges til 1-årig dreng fra Vojens

Jobbeskrivelse

Har du et roligt væsen og lyst til at give tryg omsorg? Har du erfaring med børn med særlige behov – eller mod på at lære det?

Om opgaven

Drengen har en sjælden genfejl, som betyder, at han er meget funktionshæmmet. Han kan ikke gå, tale eller spise selv og får sondeernæring. Din opgave bliver at give ham nærvær, pleje og støtte i hverdagen – og at skabe ro og tryghed, mens mor får mulighed for at fokusere på den kommende lillebror eller lillesøster.

Du skal være opmærksom på, at han er særligt udsat for luftvejsinfektioner, så der skal tages hensyn til at minimere smitterisiko. Mor vil oplære dig i sondemadning og vejlede dig i de daglige rutiner.

Om dig
Du er rolig, omsorgsfuld og nærværende – og tryg ved at arbejde med et lille barn med omfattende behov. Du kan kommunikere på engelsk, da mor taler meget lidt dansk. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra arbejde med børn med handicap, men vigtigst er, at du har hjerte og hænderne med i opgaven.

Arbejdstider
Lige nu er der tre timers vagter fra kl. 09.00–12.00 mandag til fredag. I den nærmeste fremtid kan der blive flere timer om dagen.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok