Jobbeskrivelse
Har du erfaring med børn med komplekse behov? Og kan du skabe tryghed og overblik ? Så kan denne opgave være noget for dig. Om opgaven En 6-årig pige har behov for fast støtte, hvor hun kommer ud på ture i nærområdet. Hun trives bedst i bevægelse og udendørs, fx på legepladser, biblioteker eller i lokale centre. Pigen har autisme og gigt og er nonverbal. Hun er i gang med udredning for motoriske udfordringer og beskrives med gennemgribende vanskeligheder inden for kommunikation og socialt samspil. Hun bruger klapvogn på turene og har brug for tæt støtte og opsyn hele tiden, da hun kan finde på at løbe væk eller putte ting i munden. Din rolle er at møde hende med stabilitet, tydelighed og ro. Opgaven handler om at skabe forudsigelige rammer, hvor hun kan være i sit eget tempo – både på ture og enkelte gange i haven ved hjemmet. Opgaven indebærer også støtte til personlig pleje (hun bruger ble). Du skal ikke håndtere sonde, men blot være opmærksom på, at hun har én. Om dig Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med udviklingsforstyrrelser. Du er stabil, rolig og har et afbalanceret nervesystem. Du har en tydelig og tålmodig tilgang. Kendskab til kravafvisende adfærd er en fordel.
English speakers are welcome to apply. Arbejdstid Familien ønsker støtte hver weekend - både lørdag og søndag kl. 12.00 - 15.00. Derfor søger vi to pædagoger til at dække i alt 6 timer om ugen. Det betyder, at du enten kan vælge at arbejde hver anden weekend både lørdag og søndag. Alternativ kan du arbejde hver lørdag eller hver søndag. Der kan være mulighed for enkelte hverdagsvagter efter kl. 16.00 (undtagen onsdag), hvis det ønskes og passer med den samlede planlægning. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|