Stilling: Hjælper Oprettet: 06-11-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 164940
 
Arbejdssted: 4000 Roskilde Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Vikar søges - med mulighed for faste vagter

Jobbeskrivelse

Har du luft i din hverdag, og har mulighed for at træde til ved kort varsel - så er det DIG, jeg står og mangler! 

Om mig:

Jeg er en livsglad 38-årig kvinde med muskelsvind, der bor i Roskilde i egen lejlighed tæt på motorvejsforbindelser og i gåafstand fra stationen.

Jeg elsker hjemlig hygge, god mad, at gå til koncerter, på museum mm. Jeg har så godt som altid et smil på læben og er i besiddelse af et roligt sind - med masser af dårlig humor.

Jeg er kørestolsbruger og har brug for hjælp til de fleste daglige gøremål. Det indebærer alt fra hjælp til personlig hygiejne, bad/toilet, madlavning, rengøring mm. til så lavpraktisk en ting som at klø mig på næsen eller placere min hånd helt nøjagtigt på joysticket.

Der vil selvfølgelig også være tider, hvor du får tid til at læse en bog, strikke eller se din yndlingsserie, når jeg ikke lige har brug for assistance. Om natten sover jeg med bi-pap og har brug for at blive vendt nogle gange.

Du er:

  • Kvinde
  • 25-50 år
  • Fleksibel og villig til at hjælpe til at dække vagter ved sygdom og ferie på holdet
  • Opmærksom, ansvarsfuld og mødestabil
  • I besiddelse af kørekort og ikke bange for at køre en kassevogn med manuelt gear - også i store byer
  • Habil i et køkken og praktisk anlagt
  • Du kan lide at være social, men du kan også underholde dig selv
  • Villig til at tage med på weekendture og rejser

Erfaring fra lignende jobs er ikke et krav, for du får oplæring af mine øvrige hjælpere, indtil du og jeg begge føler os tilpas med det hele. Til gengæld skal du have en god portion gåpåmod, være lærenem og have god situationsfornemmelse, for du kommer til at agere min tætte kompagnon i min hverdag.

Formalia: 

  • Stillingen er som vikar, så antallet af timer afhænger i høj grad af, hvor fleksibel du selv er
  • Der vil fra januar og ca. 6 måneder frem være 2x 24 timer ledige per 4 uger, som jeg gerne ser, at du kan hjælpe med at dække
  • Vagterne er fordelt på hverdage, weekender og helligdage hele året
  • Vagternes længde er 24 timer (08-08)
  • Du får lov at sove om natten i hjælperværelset, men skal kunne blive vækket nogle gange i løbet af natten (ingen rådighedstimer)

OBS: Jeg har selvfølgelig forståelse for, at man ikke kan leve af at være vikar, og derfor måske har et deltidsjob eller er selvstændig med mulighed for fjernarbejde ved siden af. Men jeg har også brug for en, der reelt har tid og overskud til at hjælpe til. Så vær sød at tænke grundigt over dette, før du ansøger.

Interesseret? 

Send mig straks en ansøgning på: jobhosdd@gmail.com, hvor du fortæller lidt om dig selv, dine erfaringer og din motivation for at søge stillingen. Vedlæg gerne et vellignende billede af dig selv. Ansættelsessamtaler afholdes snarest.


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok