Jobbeskrivelse
Har du faglighed og ro til at skabe struktur og gode oplevelser for en kvinde med udviklingshæmning? Om opgaven Vi søger en pædagog til at støtte en 49-årig kvinde, der bor på botilbud i Kongens Lyngby. Hun er glad og imødekommende, når hun trives, men kan blive sårbar i mødet med forandringer og uforudsigelighed. Hun har svært ved at udtrykke egne følelser og reagere hensigtsmæssigt på indre uro, og hendes adfærd er ofte impulstyret. Kvinden er udviklingshæmmet og har i perioder brug for støtte til at håndtere utryghed, der kan komme til udtryk ved, at hun kradser i huden eller spænder i ansigtet. Din opgave bliver at planlægge og gennemføre korte pædagogiske ture ud af huset – fx cafébesøg, biografture eller små udflugter. Det handler ikke kun om selve aktiviteten, men om at skabe ro, forudsigelighed og nærvær i samværet. Du støtter hende i at få positive oplevelser uden for bostedet, hvor der er plads til både pauser og tydelige rammer. Der indgår ikke personlig pleje i opgaven. Om dig Du er uddannet pædagog og har gerne erfaring med borgere, der reagerer med indre uro eller selvskadende tendenser. Du er tydelig og rolig – god til at aflæse signaler og skabe trygge rammer i nuet. Du arbejder med respekt for borgerens tempo og behov og formår at være nærværende uden at presse på. Arbejdstid Stillingen er på 8 timer om måneden. Timerne fordeles som 2–3 hverdage om måneden, 3–4 timer ad gangen i tidsrummet ca. kl. 13.00–17.00. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|