Stilling: Hjælper Oprettet: 11-11-2025
Job start: Efter aftale Annoncenr: 164989
 
Arbejdssted: 4000 Roskilde Køn: MK
 

Kort beskrivelse

HANDICAPHJÆLPER PÅ FULDTID – VIL DU VÆRE MINE FORLÆNGEDE ARME OG BEN?

Jobbeskrivelse

 

OM MIG

Jeg er en mand på 47 år og bor i Roskilde.

Jeg er som person social og udadvendt, og har tidligere arbejdet som rejseleder, med turisme. Jeg er uddannet cand.soc.sem fra CBS og har siddet i  to bestyrelser, heraf en i boligafdelingens afdelingsbestyrelse og en i foreningen 1939/1945. Har dog de seneste 10 måneder været nødt til at lukke ned for aktiviteter på grund af min sygdom og er på nuværende for svækket til at komme ud med min kørestol. 

 Jeg er terminal erklæret og i sidste stadie af ALS (amyotrofisk lateral sklerose). 

Jeg  er sengeliggende og har primært behov for hjælp til forflytning samt hjælp til at spise og drikke. 

Jeg bruger C-pap, hostemaskine og sug 4 gange om dagen og ønsker derfor en erfaren medarbejder som er tryg i brugen af disse hjælpemidler. 

Jeg er som person venlig, tålmodig og er klar på lidt humor i hverdagen for at klare de svære tider givet af min sygdom.  

I min fritid ser jeg mange film, dokumentarer og spiller computerspil. Ellers prøver jeg at vænne mig til at lytte til lydbøger, nu hvor jeg ikke selv har mulighed for at læse en bog.

Jeg har en øjnestyret I-pad og kan forsat tale, men har dage hvor stemmen er meget svækket. 

Jeg har en datter på 16 år, som er hos mig meget af weekenden, da hun ellers bor og går på uddannelse i Odense. 

 

OPGAVER

Praktiske opgaver i hjemmet som:

  • Hjælp til personlig hygiejne (paragraf 96)
  • Rengøring
  • Vaske tøj
  • Tilberedning af måltider
  • Hjælp til at spise og drikke
  • Brug af C-pap, hostemaskine samt sug min. 4 gange dagligt.

 

Arbejdstid

24 timer, der kan ligge på hverdage såvel som i weekenden ( fuldtidsstilling er 6 x 24 timers vagter per måned, hvilke giver 144 timer per måned/36 timer per uge i gennemsnit). Plus det løse, som afløsning ved ferie, kursus mv.

Arbejdstiden vil være mellem 9.00 – 9.00 alle ugens dage - efter nærmere aftale kan vagter evt. deles.

 

TEAMET

Jeg kan tilbyde et fantastisk BPA Team.

Teamet består på nuværende tidspunkt af 8 hjælpere og Camilla, ansat i fuld plejeorlov. 

Camilla vil være der løbende i dagtimerne og kan aflaste ved behov, dog ikke i opgaver forbundet med personlig pleje.   

Vi bruger Teams til at kommunikere med hinanden, sparring vedr. arbejde, nyttige info samt vagtinfo og bytning af vagter.  

I november/december er der planlagt kursus i forflytning i eget hjem, som du vil kunne deltage i ellers vil du for tilbudt vejledninger samt video materiale til din oplæring.

 

OPSTART 

Gerne fra 1. december men 1. januar samt 1. februar er også en mulighed. 

Skriv til mig på kristian_smedman@hotmail.com og i overskrift op dit svar, skriv “jeg søger fuldtid”.

 Ved spørgsmål kan du ringe til Camilla på tlf. 31146000. 

 


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok