Stilling: Hjælper Oprettet: 12-11-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 165008
JobId: 179866
 
Arbejdssted: 6500 Vojens Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Leg, bøger og vandsjov med 5-årig pige i Vojens

Jobbeskrivelse

Kan du følge en piges tempo og skabe ro og tryghed i hendes verden? Så har du mulighed for at blive en vigtig støtte i en hverdag fyldt med remser, bøger og leg i haven.

Om opgaven
En glad og nysgerrig 5-årig pige i Vojens har brug for en fast og nærværende voksen, som kan aflaste mor nogle eftermiddage om ugen. Hun har infantil autisme og en sproglig udviklingsforstyrrelse, og hun er ikke alderssvarende i sin udvikling. Hendes hverdag er præget af faste rutiner og små ritualer, som du gradvist skal lære at kende. Hun har også en søvnforstyrrelse, som kan betyde, at hun kan være træt i løbet af dagen. Derfor er det vigtigt, at du tilpasser aktiviteterne efter hendes dagsform.

Hun elsker at få læst bøger – men det skal være på en helt bestemt måde, som du lærer hen ad vejen. Hun leger gerne med vand i haven, i sandkassen eller på legepladsen. iPad bruger hun, når hun har lyst, og det er en fast del af hendes hverdag.

Opgaven foregår primært i hjemmet og i haven, hvor hun føler sig mest tryg. Du hjælper også med bleskift.

Din vigtigste rolle er at være en tryg og tilstedeværende voksen, som kan følge hendes spor og skabe ro og glæde i samværet.

Om dig
Du har gerne kendskab til børn med autisme og har mod på at lære en ny hverdag at kende. Du er rolig, opmærksom og tydelig – og du er nysgerrig på, hvordan du kan være med i hendes lege og interesser. Du behøver ikke være faglært – det vigtigste er, at du har lyst og overskud til opgaven. Er du uddannet pædagog, kan du aflønnes efter din faglige baggrund.

Arbejdstid
Stillingen er på 12 timer om måneden. Timerne kan placeres tirsdag, onsdag og fredag – gerne fra kl. 14 eller 15 af og 2-3 timer frem. Engang i mellem kan en vagt også ligge om aftenen. Der vil i gennemsnit være 1 vagt om ugen, hvor dagene løbene planlægges i fællesskab mellem dig og familien. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok