Stilling: Hjælper Oprettet: 17-11-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 165080
JobId: 179937
 
Arbejdssted: 2900 Hellerup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Søger du et meningsfuldt deltidsjob?

Jobbeskrivelse

Vil du bruge 3 timer om ugen + lidt ekstra løbende, på at hjælpe og støtte en ældre borger?

Om borger og opgaven

Borger er en 95 årig kvinde med svært nedsat syn og hørelse. Hun holder af gode samtaler.

Der søges en der kan komme en gang om ugen i 3 timer og hjælpe med:
• Orientering fra omgivelserne blandt andet ved oplæsning af papirer og post.
• Gennemgang og synsbeskrivelse af ting i hjemmet.
• Bindeled til omgivelserne i kommunikationen med andre mennesker såvel på skrift som mundtligt. 
• Ledsagelse og beskrivelse på indkøb af f.eks. af specialvarer og gaver
• Ledsagelse og synsbeskrivelse ved gåture i lokalområdet
• Hjælp til at holde styr på aftaler, læse op fra kalender, skrive aftaler ind, kommunikation med pårørende
• Ledsagelse og beskrivelse ved f.eks. læge, møder hos kommunen mm. 
• Ledsagelse til frisør
• Tjek af madvarer, herunder datomarkeringer
• Synsbeskrive om der er pletter eller huller i tøj
• Kommunikation om dagligdagen og nyhedsbegivenheder

Derudover er borger bevilliget 100 timer pr. år, efter behov til:
• Længere ture ud af huset
• Spontane begivenheder
• Ledsagelse til arrangementer med pårørende
• Koncerter eller andre arrangementer


Om dig 

Der søges en person, som taler tydeligt og godt dansk og som kan skabe en tryg atmosfære for kvinden. Du skal give dig god tid og have lyst til at have nogle gode samtaler med borger samt være nysgerrig på hende som person. Det er en fordel hvis du har kendskab til målgruppen, men ikke et krav.


Arbejdstid 

Der er tale om 3 timer pr. uge, som ligger i hverdagene i dagtimerne. Der er pt. ingen præferencer om en specifik dag til at starte med. Det aftaler I, i fælleskab.
De øvrige 100 timer kan ligge hverdage eller weekender og er efter aftale med borger og er ad. Hoc, efter behov. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse & Omsorg på tlf.  3634 8128

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok