Jobbeskrivelse
Kan du lide at bygge, lege og være ude i naturen? Og har du derudover lyst til at støtte en kreativ dreng? Om opgaven Vi søger dig, der vil være en nærværende støtte for en 8-årig dreng med autisme og ADHD. Han er nysgerrig, kreativ og kan lide Minecraft, skak samt alt, der kan konstrueres – som LEGO, puslespil magneter m.m. Han kan i perioder også være glad for at komme ud i naturen, hvis humør og aktivitet er til det. Du vil tilbringe timer sammen med ham, hvor I leger, bygger og finder på sjove aktiviteter både ude og hjemme. Han har brug for en rolig og tålmodig voksen, der kan skabe tryghed og struktur, især når noget er nyt eller uvant. Om dig Du har måske erfaring fra arbejde med børn, enten fra fritidsjob, familie eller tidligere stillinger, og du trives i samspillet med børn, der har brug for ekstra støtte og struktur. Det er en fordel, hvis du har kendskab til autisme – måske fra dit eget liv, gennem venner eller tidligere arbejde – og du ved, hvor vigtigt det er at skabe tryghed og forudsigelighed, især når noget er nyt. Du kan støtte og motivere, når der skal prøves nye ting, og du er opmærksom på hans behov og kan tilpasse dig, hvis dagen ikke går helt som planlagt. Arbejdstid typisk en eftermiddag om ugen, enten mandag, torsdag eller fredag fra kl. ca. 14.00-17.00, eller evt. lidt senere. Hvilken dag det er, afhænger af, hvilken dag som passer dig. Der kan også efter aftale være mulighed/behov i enkelte weekender Opstart vil være fra start januar Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Allan Ugilt på 61 41 08 47. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
|