Stilling: Hjælper Oprettet: 01-12-2025
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 165336
JobId: 180181
 
Arbejdssted: 2600 Glostrup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Praktisk støtte og ledsagelse til 62-årig mand i Glostrup

Jobbeskrivelse

Vil du gøre en forskel i hverdagen for en mand, der har brug for støtte til kommunikation og praktiske opgaver?

Om opgaven
I Glostrup bor en mand, som er lammet i den ene side af kroppen og er diagnosticeret med afasi, hvilket betyder, at han har begrænset verbalt sprog. Han går selv og benytter sin handicapbil ved aktiviteter uden for hjemmet. Han kan læse korte og tydelige beskeder, men har behov for støtte til kommunikation – særligt når han er ude og i kontakt med andre.

Din opgave bliver at hjælpe med praktiske gøremål i hjemmet, fx tøjvask, lettere husarbejde, gennemgang af post og mails samt overblik over kalenderen. Derudover skal du ledsage ham til behandlinger, som fx tandlæge og læge, og støtte i dialogen med sundhedspersonale og andre.

Om dig
Du har erfaring med borgere, der har begrænset eller ingen verbalt sprog. Du er tydelig og tålmodig i din kommunikation og trives i en rolle, hvor ro og overblik er afgørende.

Arbejdstid
Du arbejder fast hver anden tirsdag fra kl. 13.00–16.00 (3 timer).
Derudover er der 15 timers ledsagelse om måneden, fordelt på vagter af 2–5 timer. Disse aftales løbende, afhængigt af fx tandlæge- og lægebesøg.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok