Stilling: Hjælper Oprettet: 02-01-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 165865
JobId: 180684
 
Arbejdssted: 4171 Glumsø Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Støt en videbegærlig ung mand i Glumsø

Jobbeskrivelse

Vil du gøre en forskel for en 17-årig med interesse for madlavning, elektronik og naturvidenskab? Så læs med her.

Om opgaven
Du vil tilbringe tid med en kvik og videbegærlig ung mand på 17 år. Han bor med sin familie i Glumsø og går i gymnasiet. Han har muskelsvind og benytter kørestol, og har brug for støtte til personlig pleje og praktiske opgaver i hverdagen.

Den unge mand har stor interesse for fysik, kemi, elektronik og science fiction – og nyder at dele sine interesser med dem omkring sig. 

Som medarbejder bliver du drengens arme og ben og opgaven består i at hjælpe med personlig pleje og være medskabende i samværet i og uden for hjemmet. I kan fx lave mad sammen eller tage på ture ud af huset, hvor du støtter ham i det praktiske og deltager aktivt. Det er en fordel, hvis du har lyst til at engagere dig i nogle af hans interesser og bidrage til en positiv og tryg stemning.

Om dig
Du har erfaring med personlig pleje og gerne med brug af lift – både loftlift og gulvlift anvendes i hjemmet. Du er åben og imødekommende og trives med at tage ansvar.

Kørekort er nødvendigt, da du ved sygdom blandt dagvagter skal kunne køre drengen i skole. Egen bil er en fordel, da hjemmet ligger på landet.

Arbejdstid
Stillingen er på 12 timer hver anden weekend:
– Lørdag og søndag kl. 11.00–17.00 i ulige uger

Der er mulighed for flere timer fremadrettet.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok