Stilling: Hjælper Oprettet: 06-01-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 165917
JobId: 180732
 
Arbejdssted: 2870 Dyssegård Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Tryg hjemkomst fra skole – støt mor ved afhentning af pige med autisme

Jobbeskrivelse

Har du ro, overblik og fysisk gåpåmod? Så kan du blive en vigtig støtte for en familie i en daglig overgangssituation.

Om opgaven
En pige med infantil autisme og betydelig udviklingshæmning skal hentes fra skole hver eftermiddag. Hun har ikke noget sprog og kan finde på at stikke af, hvilket gør situationen uoverskuelig for mor alene. Derfor søger vi dig, der kan hente pigen sammen med mor og være med til at skabe en tryg og sikker hjemkomst.

Din opgave er at være en ekstra voksen i situationen – med fokus på at støtte og aflaste mor og samtidig sikre, at pigen ikke løber væk. Du skal være til stede, handlekraftig og rolig. Der indgår ikke personlig pleje i opgaven.

Mor taler primært engelsk, og det er derfor er det vigtigt at du er tryg i at tale engelsk.

Om dig
Du har erfaring med børn med infantil autisme eller lignende udfordringer og er god til at skabe ro og overblik i uforudsigelige situationer. Du er fysisk aktiv, tryg ved at tage ansvar og kan agere hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.

Du kan være ufaglært med relevant erfaring eller have en pædagogisk baggrund.

Arbejdstid
Stillingen er på 5 timer om ugen.
Du arbejder én time dagligt, mandag til fredag – enten kl. 14.00–15.00 eller 15.00–16.00.
Derudover kan der være behov for støtte enkelte søndage i dagtimerne.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok