Stilling: Ledsager Oprettet: 12-01-2026
Job start: Mandag d. 12-01-2026 Annoncenr: 166049
JobId: 180851
 
Arbejdssted: 2500 Valby Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til 13 årig dreng

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til dreng på 13 år fra Rødovre til Valby hver torsdag eftermiddag

Til vores dreng på 13 år søger vi en ledsager, der kan følge vores dreng til fægtning i Valby (Københavns Fægteklub, Vigerslev Skole) de fleste torsdage.

Han skal hentes på Fjeldhammervej i Rødovre kl. 16 og følges til fægtning på Vigerslev Skole, hvor du skal være og støtte ham, til hans far kommer og henter ham kl. 18.

Vores dreng har dyspraksi, og har derfor udfordringer med hans udtale, men når man lige bliver tunet ind på ham, forstår man ham for det meste. Han er også lidt bagud motorisk, og skal derfor opmuntres og støttes, når fægtningen nogen gange er svær. Han har formentlig også noget AD(H)D og autisme. Hvilket blandt andet kommer til udtryk som, at han helst taler om de emner, der interesserer ham (pt. historie, og især krigshistorie) og at han kan blive sur og frustreret, hvis tingene ikke lige går som forventet. Han har derfor behov for at have en kendt voksen med til fægtning, der kan hjælpe ham med at regulere, hvis han f.eks. får en maske, der ikke passer ordentligt, eller han synes der bliver dømt uretfærdigt i en kamp eller andet. Han har desudenindlæringsvanskeligheder. - især på de områder, der knytter sig op på sproget, f.eks. læsning - og har brug for støtte fra en voksen, for at kunne komme "alene" til fægtning.

Jobbet kræver ikke nogen særlige forudsætninger som sådan, andet end at du er over 18 år, har empati og tålmodighed, og kan finde ud af at komme fra Rødovre til Valby. At du kan holde ud igen og igen at tale om hvor tarveligt det var at spanierne invaderede Inka-riget; hvordan vi måske kunne have forsvaret os bedre i 1864; og om du tror at Gøngehøvdingen kendte Jens Langkniv, vil være en klar fordel. Det vil desuden være helt super, hvis du har en hergug eller andet i dine aner eller hvis du vil "være med i" hans fremtidige militærklub og være med til at planlægge, hvad I skal bruge af udstyr osv. Kort sagt håber vi på at finde en ledsager, der gider snakke sig helt ind i hans verden (en hurtig Google-søgning eller chat gpt vil hurtigt være din ven, når du kommer til kort på hvad det oprindelige folk hed på Tenerife og om de blev invaderet før eller efter Inkaerne), så jeres tur fra Rødovre til Valby vil være noget han ser frem til hver uge.

Da jobbet er en fra A- til B-ledsagning, tænker vi at det er en fordel, hvis du enten bor i nærheden af Rødovre eller Valby eller lige midt imellem.

Mor vil følges med jer første gang. Og der vil være opstart hurtigst muligt. Gerne allerede i januar.

Arbejdstid
Stillingen er på ca. 15 timer pr. måned. Vagterne vil typisk være på  ca. 2 timer og typisk være om torsdagen.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Allan Ugilt på 61 41 08 47. 

Ansættelse sker via Duos.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok