Stilling: Ledsager Oprettet: 14-01-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 166107
JobId: 180907
 
Arbejdssted: 3320 Skævinge Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Sød 28-årig kvinde i Skævinge søger ledsager til hyggeture 

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til borger i Skævinge

Borger har verbalt sprog, og det vil blive lettere at forstå jo bedre I lærer hinanden at kende. Hun er meget tålmodig og gentager gerne sig selv. Hun benytter begrænset tegn til tale. Hun er god til at bruge emojis til at kommunikere med telefonen. Hun kan ikke læse og skrive, derfor skal ledsager have det generelle overblik på turene og f.eks. være behjælpelig med Rejsekort. Hun er fysisk velfungerende. Hun kan blive presset, hvis der er mange mennesker omkring hende. Det gælder især, hvis de skubber eller går tæt op ad hende. Derfor må ledsager gerne være opmærksom på om, hun har brug for en pause eller at trække sig fra en situation. Hun har brug for trygge rammer på turene, så hvis I laver en ny aktivitet, skal I tale om det forinden, så hun ved, hvad hun kan forvente. Hun er en meget sød og kreativ pige. Hun er bl.a. interesseret i krea-aktiviteter såsom diamond art. 

Hun ønsker ledsagelse til shoppeture i Hillerød centrum. Det kan også være en tur på café, biografen eller nogle kreative aktiviteter. Ledsager må meget gerne komme med andre gode forslag. 

Der er 15 timer til ledsagelse om måneden. 
Ledsagelsen vil være hver anden uge. Det vil primært være i hverdagene. Det kan være i weekenden en gang i mellem efter aftale. Hun arbejder i hverdagene, så turene vil være fra tidlig eftermiddag og 2-4 timer frem, afhængig af hvad I skal.

Aftaler laves med borger selv. Du skal være behjælpelig med at skrive alle jeres aftaler ned i hendes kalender. Borgers mor vil være med til første møde. 

I kommer rundt med offentlig transport. 

Der søges en sød og frisk ledsager, der er kan give borer nogle trygge rammer på turene. 

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling og timetallet kan variere fra uge til uge, inde for bevillingens rammer. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 165 kr. 
Lørdag: Ca. 176 kr. 
Søndag: Ca. 187 kr. 

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok