Stilling: Hjælper Oprettet: 20-01-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 166238
JobId: 181034
 
Arbejdssted: 2860 Søborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vær en tryg voksen for en dreng med autisme i Søborg

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med børn med særlige behov og lyst til at gøre en forskel?

Om opgaven
Vi søger en stabil og engageret støtteperson til en 14-årig dreng med infantil autisme og lettere udviklingshæmning. Han er en glad og kærlig dreng, der elsker musik og små ture ud i nærområdet. 
Drengen kommunikerer nonverbalt med piktogrammer, kropssprog og enkelte skriftlige tegn – og viser sin glæde gennem smil, kram og ønsket om at sidde tæt.

Din opgave er at tilbringe hyggelige og meningsfulde timer med ham. Det kan være aktiviteter som en tur i svømmehallen, biografen, en køretur i bilen, en gyngetur eller bare en rolig gåtur i nærområdet. Han elsker også at male og lege med instrumenter. 

Opgaven indebærer personlig pleje, da drengen bruger ble, når han er ude på tur. 

Om dig
Du  har erfaring med børn med autisme eller udviklingsforstyrrelser. Kendskab til nonverbal kommunikation er en fordel – men vigtigst er, at du har lyst til at engagere dig, være nærværende og møde ham gennem tålmodighed og empati.

Det er et plus, hvis du har kørekort og bil, men det er ikke et krav.

Arbejdstid 

  • Torsdag i lige uger fra kl. 16.00-19.00
  • Lørdag i ulige uger fra kl. 13.00 - 16.00

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok