Stilling: Pædagog Oprettet: 22-01-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 166287
JobId: 181083
 
Arbejdssted: 2880 Bagsværd Køn: MK
Krav: Tåler rygning
 

Kort beskrivelse

Støt en ung mand på vejen mod fællesskab og deltagelse i samfundslivet

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med udviklingshæmning, tydelig guidning og adfærdskorrigering – og vil du bruge 12 timer om måneden i weekenderne på at støtte en ung mand i at deltage i aktiviteter og opbygge relationer uden for hjemmet?

Om opgaven
Du bliver en fast støtte for en 23-årig ung mand, der er smilende, nysgerrig og nem at være sammen med, når relationen er tryg. Han er glad for musik, telefon og iPad – og trives i rolige rammer med en tydelig voksen ved sin side.

Han har en psykomotorisk udviklingshæmning og en synsnedsættelse og har brug for støtte til at navigere i både hverdagen og det sociale samspil. Han stiller mange spørgsmål og kan hurtigt miste fokus, men lytter godt, når kommunikationen er klar og rolig.

Din opgave er at støtte ham i at komme ud og deltage i aktiviteter, han selv vælger – som fx musikarrangementer eller ture i nærområdet. Formålet er at give ham mulighed for at være aktiv og en del af samfundslivet på egne præmisser.

I samspillet har han behov for guidning, grænsesætning og adfærdskorrigering, da han kan blive verbal og højlydt, og har svært ved at aflæse andres grænser. Derfor er det vigtigt, at du møder ham med tydelighed, ro og vedholdenhed.

Der indgår ikke personlig pleje i opgaven, men du skal minde ham om praktiske ting som at vaske hænder og spise færdigt.

Om dig
Du har erfaring med at arbejde med unge eller voksne med udviklingshæmning og ved, hvordan man skaber trygge relationer med tydelighed og ro.

Du er vant til at guide i sociale situationer og kan håndtere verbal uro og grænsesøgende adfærd med en fast, respektfuld tilgang.

Derudover er du pædagog og har relevant erfaring fra lignende opgaver.

Arbejdstid
Stillingen er på 12 timer om måneden. Timerne ligger primært som én weekendvagt hver anden uge á 6 timer. Vagterne kan placeres enten lørdag eller søndag – og familien er fleksibel ift. hvilken uge det falder i.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christensen  på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok