Stilling: Pædagog Oprettet: 30-01-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 167440
JobId: 182230
 
Arbejdssted: 2860 Søborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Er du pædagog? Kan du tale kurdisk eller arabisk? Se her!

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med tydelig kommunikation og pædagogisk guidning? Så kan du blive en vigtig støtte for en mand, der har brug for ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet.

Om opgaven
En 43-årig mand med en hjerneskade søger ledsagelse til selvvalgte aktiviteter som gåture, ture i byen, bowling eller cafébesøg. Han er glad, livlig og initiativrig og trives med at være ude – især når der er is involveret. Han bruger sin mobiltelefon og tegn-til-tale til at vise, hvad han har lyst til.

Manden har en varigt nedsat psykisk funktionsevne og betydelige kommunikative udfordringer. Det betyder, at du skal kunne aflæse og støtte ham i at færdes trygt, særligt i situationer med mange sanseindtryk.

Din opgave er at møde ham derhjemme, tage på tur sammen og følge ham hjem igen. Han har ledsagerkort og kan tage bus eller tog, men har brug for skærmning og guidning – fx at undgå høje lyde ved døre eller travle indgange.

Om dig
Vi søger en pædagog, der er tydelig i sin kommunikation og trives i én-til-én-samvær med voksne med særlige behov. Det er en fordel, hvis du har kendskab til low arousal. 

Arbejdstid
Stillingen er på 6 timer hver anden weekend. Timerne lægges samlet som én vagt – enten lørdag eller søndag. Tidspunktet aftales med dig, men gerne om formiddagen.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok