Jobbeskrivelse
Har du blik for, hvordan man nænsomt flytter en ung fra skærm til fælles oplevelser? Om opgaven Du bliver en fast støtte for en 12-årig dreng, hvor formålet er at skabe variation i hans fritid og styrke hans lyst til at deltage i aktiviteter uden for gaming. Drengen er følelsesmæssigt udviklingsforstyrret og har brug for en voksen, der kan tage initiativ, sætte en tydelig ramme og fastholde en plan – også når motivationen svinger. Din opgave er at planlægge og gennemføre aktiviteter sammen med ham. Det kan være ture ud af huset, cykelture eller at støtte ham i at komme i klub og være sammen med jævnaldrende. Han går til skydning og har glæde af det, så en vigtig del af opgaven er at hjælpe ham med at holde fast i denne interesse. Samtidig skal du introducere nye oplevelser i et tempo, hvor han kan være med. Du arbejder roligt og vedholdende og motiverer gennem relation og fælles handling. Du presser ikke, men bliver i aktiviteten og hjælper ham videre, når han mister fokus. Om dig Du har erfaring med børn eller unge, der har brug for støtte til motivation og struktur. Du er vant til at tage ansvar for indholdet i samværet og kan selv få idéer til aktiviteter, der giver mening for en dreng i denne alder. Du arbejder selvstændigt, er tydelig i din tilgang og kan skabe en god balance mellem struktur og fleksibilitet. Arbejdstid Stillingen er på 9 timer om måneden. Arbejdet ligger hver anden weekend i lige uger, enten lørdag eller søndag kl. 10.00–14.30. Tidspunktet aftales nærmere med familien. Vi tilbyder Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på tlf. 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|