Stilling: Pædagog Oprettet: 16-02-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 168729
JobId: 183503
 
Arbejdssted: 2740 Skovlunde Køn: MK
 

Kort beskrivelse

1:1-støtte til aktiv og nysgerrig dreng i Skovlunde

Jobbeskrivelse

Struktur og nærvær for 7-årig dreng med autisme og ADHD

Har du erfaring med at skabe ro og forudsigelighed for børn, der har brug for tydelige rammer? Og trives du i en 1:1-relation, hvor du både kan være aktiv og bevare overblikket?

Om opgaven
Vi søger en pædagog til en 7-årig dreng, der er kreativ, snaksaglig og fuld af energi. Han holder af både inde- og udeaktiviteter og er nysgerrig på verden omkring sig. Han har autisme (Asperger) og ADHD.

I hverdagen kan han komme i høj arousal, hvor han bliver urolig, impulsiv og har svært ved at fastholde koncentrationen. Han har derfor brug for en voksen, der kan skabe struktur, forudsigelighed og rolige overgange mellem aktiviteter. Med tydelig guidning og en anerkendende tilgang støtter du ham i at regulere følelser og sætte ord på frustrationer. Når han bliver selvkritisk eller trækker sig, har han brug for rolig støtte og dialog, så situationen kan bearbejdes i et tempo, der passer til ham.

Din opgave er at skabe trygge og overskuelige rammer i hjemmet, hvor I sammen kan lave kreative aktiviteter som perler, spille brætspil som Uno, skak eller Matador og være fysisk aktive ude – fx cykle, gå ture, tage på legepladsen eller lave bål. Du spiser aftensmad med ham og støtter ham i aftenrutinen, herunder tandbørstning og højtlæsning. Du hjælper ham med at holde pauser og huske basale behov som mad og drikke. Der anvendes timetimer som visuelt redskab.

Formålet med indsatsen er at give ham ro, struktur og en stabil relation, samtidig med at familien aflastes.

Der er høns og en slange i hjemmet. Slangen er i lukket terrarie.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med autisme og ADHD. Du arbejder struktureret og er tydelig i din kommunikation.

Du bevarer roen, også når energien stiger, og du kan kombinere en fast rammesætning med humor og bevægelse. Du trives både i kreative aktiviteter og i udeliv og kan tage initiativ til meningsfulde stunder, uden at overstimulere.

Arbejdstid
Stillingen er på 15 timer om måneden.

Timerne ligger:
– Hver torsdag kl. 16.00–19.00
– Derudover én weekenddag om måneden kl. 16.00–19.00

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok