Stilling: Pædagog Oprettet: 16-02-2026
Job start: Søndag d. 01-03-2026 Annoncenr: 168740
JobId: 183513
 
Arbejdssted: 3370 Melby Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Socialt samvær og sundhedsfaglig støtte til mand I Melby

Jobbeskrivelse

Vil du bidrage med din sundhedsfaglige baggrund i en meningsfuld 1:1-opgave med personlig pleje? Vi søger en sundhedsfaglig medarbejder som fast vikar, der kan skabe trygge rammer for samvær og samtidig bidrage til aflastning i hverdagen.

Om opgaven
Du bliver en del af hverdagen hos en 18-årig mand med en sjælden lidelse, der medfører tiltagende muskelsvaghed, nedsat sansning og til tider mental retardering. Han bruger el-kørestol, som han selv styrer, og har plejeseng og loftlift til rådighed i hjemmet.

Han holder af at spille brætspil som UNO og at se fjernsyn. 
Din primære opgave er at støtte ham i sociale aktiviteter og samvær – både i hjemmet og ude af huset. Du er med til at skabe struktur og ro omkring aktiviteterne og bidrager til, at han kan deltage aktivt på sine egne præmisser.

Der vil lejlighedsvis indgå personlig pleje, herunder bleskift og tømning af topkateter. Det er vigtigt, at du kan aflæse situationen og tilbyde din hjælp, når der er behov, samtidig med at du understøtter hans ønske om selvstændighed og medinddragelse.

Om dig
Du har en sundhedsfaglig baggrund eller er uddannet pædagog og har erfaring med plejeopgaver samt borgere med betydelig fysisk funktionsnedsættelse. Du arbejder roligt og struktureret og kan skabe forudsigelighed i samarbejdet.

Du har kendskab til forflytning og er tryg ved at anvende hjælpemidler som loftlift. Du kan tilpasse din støtte efter dagsform og behov. Samtidig formår du at balancere mellem at tage initiativ og at give plads.

Arbejdstid
Der søges en fast vikar til ordningen. Timer og vagter aftales nærmere i forbindelse med dækning af behov.
Opstart er den 01.03.2026.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok