Stilling: Ledsager Oprettet: 18-02-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 168785
JobId: 183554
 
Arbejdssted: 7500 Holstebro Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til borger i Holstebro

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til 96 årig mand med et synshandicap i Holstebro. 

Borger har et synshandicap og har nedsat hørelse. Han ser lidt og kan læse med loop. Han kan ikke tale i telefon grundet hørelsen.

Som ledsager skal du være borgers øjne, når I færdes ude i trafikken og f.eks. hjælpe med at se priser eller læse skilte. Borger går enten med stok og en støttende arm eller med rollator. Han har også crosser, som han kan bruge. Han læser meget historisk, og han ser håndbold og fodbold. Han har altid gået meget op i have og blomster, men han kan ikke længere dyrke det.

Borger ønsker ledsagelse til aktiviteter ud af hjemmet. Han vil gerne ud at handle, besøge bekendte og venner eller andre hyggelige aktiviteter. Du må gerne komme med idéer til aktiviteter.

Borger har 7 timer om måneden, som aftales i fællesskab. Der bruges altid min. 1 timer pr. gang. Ledsagelsen vil være mandag, torsdag eller fredag enten formiddag eller eftermiddag i ca. 1 times tid pr. gang evt. længere på sigt.

I kommer rundt gående eller med flextrafik.

Aftaler laves med borger i samspil med hans datter og søn.

Som ledsager er du opmærksom på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere det, der sker omkring jer. 

Du skal være en moden og stabil ledsager. 
Som ledsager for en borger med et synshandicap vil du blive oplært via et e-learningskursus på mit.duos.dk 

Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 
Timeløn: 
Hverdage: Ca. 165 kr. 
Lørdag: Ca. 175 kr. 
Søndag: Ca. 185 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet du bor. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte ledsagerteamet på tlf. 36348128.
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok