Stilling: Hjælper Oprettet: 03-03-2026
Job start: Primo April Annoncenr: 169004
JobId: 183759
 
Arbejdssted: 3650 Ølstykke Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vil du hjælpe en frisk ældre borger, ca. 10 timer pr. måned?

Jobbeskrivelse

Støtte/kontaktperson søges til frisk kvinde på 78 år.

Borger har et synshandicap og har 10 % restsyn tilbage. Derudover har hun moderat til svært høretab. Hun går selv, dog pt. med krykker efter en knæoperation.
Hun er meget sød og frisk - og værdsætter en god samtale. 

Borger har brug for støtte i forhold til kommunikation, særligt i støjfyldte omgivelser. Hun 
kan ikke genkende ansigter, mimik eller mundbevægelser og er alene i stand til i begrænset omfang at orientere sig ved hjælp af perifert syn, som dog også er påvirket af sorte pletter i synsfeltet. Hun kan ikke orientere sig på ukendte steder og har betydelige vanskeligheder med at færdes sikkert uden ledsagelse.

Borger søger en støtte/kontaktperson 10 timer pr. måned.

Det vil dreje sig om hjælp til:

Oplæsning af opskrifter, oplæsning af post, hjælp med digital post/mails/andre ting på computeren. 

Derudover kan det blive aktuelt med ledsagelse til gå ture, træning/gymnastik, indkøb, shopping, foredrag, koncerter, museer mm. 

I aftaler løbende, hvordan de 10 timer fordeles. Nogle måneder er der måske brug for lidt færre timer eller lidt flere. Dog minimum 2 timer pr. gang. Det vil blive en blanding i mellem hverdage(du må gerne kunne mandag, engang i mellem) og måske weekender.

Du skal være en moden, frisk og stabil person. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Ledsagelse & Omsorg på 3634 8128

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok