Stilling: Ledsager Oprettet: 04-03-2026
Job start: Tirsdag d. 17-03-2026 Annoncenr: 169037
JobId: 183790
 
Arbejdssted: 2630 Taastrup Køn: MK
Krav: Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til borger i Taastrup

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til ung mand på 19 år i Taastrup.

Borger har en psykisk funktionsnedsættelse. Han har Cochlear Implant ved begge ører og hører fint, når de er på. Han har et begrænset verbalt sprog, men han er ivrig efter at kommunikere. Han anvender mobil som sprogunderstøttelse, men han kan blive sprogdoven. Hans udtale kan være svær, men med tiden bliver den lettere at forstå. Borger bruger nogle bestemte ord/udtryk for forskellige ting samt tegn-til tale, som ledsager vil lære med tiden, og borgers mor og søster kan også hjælpe til med forståelse af dette.

Borger har varusfod og er deraf udfordret på sin grovmotorik. Han er blevet opereret mange gange og anvender ortopædiske sko og støvler. Han kan gå kortere distancer, men han træt efterfølgende. Han kan have brug for en hjælpende hånd især ved trapper og rulletrapper. Han går i stå, når han bliver overstimuleret, eller hvis der er mange mennesker tilstede. Han er kan blive meget angstfuld. Ledsager må meget gerne være god til at tage hensyn til dette. Han har en god hukommelse, og han kan huske ruter og steder. Han er meget tålmodig i samtaler. 

Han er en glad og blid ung mand, der godt kan lide at møde nye mennesker. Han er lidt stille og generelt meget rolig. Ledsager må meget gerne være god til at tage initiativ. 

Borger vil bl.a. gerne ledsages i svømmehallen. Det er fredage fra ca. kl. 18 - svømningen starter kl. 18:30-19.30. Ledsager skal følge borger igennem omklædning. Borger klarer selv vask. Ledsager skal ikke med i vandet men sidde og kigge på. I vil være tilbage på borgers bopæl omkring kl. 20.

Det kan også være ture i City-2. Borger er glad for at spille pool og arkadespil. VR-briller, tegne, være kreativ - så en tur på Creative Space og male på keramik kunne også være en aktivitet.
Det kan også være en hyggelig gåtur i nærområdet (her vil borger benytte sig af et el-løbehjul). Han er også glad for at spille brætspil, bl.a. Ludo, Uno og Vild Katten.

Der er 15 timer om måneden til ledsagelse. 
Borger går i skole på hverdage og er hjemme ved en 16-tiden ca. Han ville kunne ledsages på hverdage derefter. Weekender kan også være aktuelle - både i dagtimerne og aftentimerne afhængig af aktiviteten. Turene vil være omkring 2-4 timer. 
Svømning er hver fredag, men familien kan også hjælpe, så det vil ikke være hver fredag, men et par gange om måneden. De andre aktiviteter planlægges i fællesskab med borger og hans mor.

I vil komme rundt på gåben eller med offentlig transport. Familien kan også stille bil til rådighed, som I særligt ville kunne benytte jer af, når I skal i svømmehallen. Den er med manuelt gear. Der er derfor krav om kørekort. 

Der søges en frisk ledsager, som kan give borger nogle hyggelige stunder.


Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 165 kr. 
Lørdag: Ca. 176 kr. 
Søndag: Ca. 187 kr. 

Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 

Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28. 
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok