Stilling: Pædagog Oprettet: 06-03-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169085
JobId: 183835
 
Arbejdssted: 2800 Kongens Lyngby Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Har du erfaring med spiseforstyrrelser og måltidsstøtte?

Jobbeskrivelse

Vi søger en medarbejder til støtte hos en ung kvinde. Hun er kreativ og holder af at fordybe sig i forskellige interesser i hverdagen.

Hun har en spiseforstyrrelse, som blandt andet viser sig ved et meget restriktivt spisemønster og behov for støtte i forbindelse med måltider. Din opgave er at støtte hende i indkøb, planlægning og forberedelse af mad samt være til stede omkring måltiderne. Du hjælper med at skabe struktur i hverdagen og støtter hende i at skabe balance mellem praktiske gøremål og rolige aktiviteter.

Derudover indebærer opgaven støtte til at fastholde måltider uden efterfølgende opkastning. Det kræver en rolig og stabil tilgang, hvor du kan være tydelig og samtidig skabe tryghed i situationen.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har gerne erfaring med borgere med spiseforstyrrelser eller andre psykiske sårbarheder. 

Du kan også have en sundhedsfaglig baggrund som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske.

Du arbejder roligt og relationsorienteret og kan støtte i svære situationer uden at virke fordømmende. Samtidig kan du skabe struktur omkring indkøb, madlavning og måltider og hjælpe med at fastholde aftaler og rutiner i hverdagen.

Du kan arbejde selvstændigt og indgå i et samarbejde med den anden medarbejder på ordningen.

Arbejdstid
Stillingen er på ca. 4 timer om ugen.

Vagterne ligger typisk:
Onsdag og torsdag i eftermiddagstimerne fra ca. kl. 15.00/16.00 og frem.
Hver vagt varer 1–2 timer samt ca. 20 minutters måltidsstøtte.

Det præcise timetal er ved at blive endeligt afklaret.

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok