Jobbeskrivelse
Har du erfaring fra specialområdet og lyst til at skabe positive oplevelser for en glad og aktiv mand? Så læs videre. Om opgaven Du bliver en vigtig støtte for en 28-årig mand med infantil autisme og udviklingshæmning. Han er initiativrig og har stort behov for at komme ud og bruge sin krop – gerne med faste rammer og tydelig kommunikation. Han kommunikerer selv med enkelte ord og via kropssprog og har gavn af visuel støtte. Manden holder af at gå ture, gynge, tage på legeplads, besøge Zoo og Tivoli eller nyde en caféoplevelse med popcorn eller sodavand. På regnvejrsdage kan en togtur, svømmehallen eller et spil billedlotteri på café være gode alternativer. Manden er lydsensitiv og bruger høreværn. Om dig Du arbejder roligt og struktureret og har erfaring fra specialområdet. Du er tryg i rollen som 1:1-støtte og formår at skabe tydelighed og nærvær i relationen. Du kan være pædagog – eller ufaglært med relevant erfaring. Arbejdstid Stillingen er på 5–6 timer om ugen. Vi søger enten dig, der vil dække alle vagterne – eller dig, der ønsker at dele dem med en kollega. Timerne ligger i weekenden og kan placeres på forskellige måder. Du kan byde ind på den løsning, der passer dig bedst: – Lørdag 2 timer og søndag 4 timer – Lørdag kl. 12.00–15.00 og søndag kl. 12.00–15.00 – Eller samlet søndag i 5–6 timer, fx kl. 11.00–16.00/17.00 Der er desuden aflastning én weekend om måneden. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|