Stilling: Hjælper Oprettet: 10-03-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169130
JobId: 183877
 
Arbejdssted: 2880 Bagsværd Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Rolige eftermiddage og struktur for bogglad dreng på 8 år

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at skabe nogle gode og forudsigelige eftermiddagstimer for en kvik dreng? Her får du en 1:1-opgave, hvor nærvær og ro er vigtigst.

Om opgaven
Du bliver en fast støtte for en sød og kvik dreng på 8 år. Han holder meget af rolige aktiviteter som at læse bøger, høre lydbog på sin iPad og spille spil. Han kan også lide at lege med LEGO, biler og andre små figurer – og nogle gange at være aktiv, fx på trampolin eller legeplads.

Din opgave er at hente ham fra skole omkring kl. 14 og være sammen med ham derhjemme, indtil hans mor kommer hjem. Efter skoletid har han brug for en rolig overgang og en voksen, der kan skabe en tryg og overskuelig ramme for eftermiddagen.

Drengen er meget begavet og har autistiske træk. Det betyder blandt andet, at han har glæde af tydelighed og forudsigelighed i hverdagen og gerne vil vide, hvad der skal ske. Du hjælper derfor med at skabe struktur i tiden sammen og guider roligt mellem aktiviteter.

Han kan være sensitiv over for høje lyde, særligt musik, så det er vigtigt, at du er opmærksom på at holde en rolig stemning omkring ham.

Opgaven handler først og fremmest om samvær: at være til stede, skabe gode stunder og give ham en tryg eftermiddag med aktiviteter, der passer til hans energi og interesser.

Om dig
Du er ufaglært og har erfaring med børn – gerne i en rolle hvor du har haft ansvar for samvær, struktur eller aktiviteter.

Du kan bevare roen og skabe en tydelig ramme omkring dig. Du møder barnet i øjenhøjde og kan skifte mellem rolige og mere aktive aktiviteter alt efter behov. Samtidig har du let ved at skabe en god relation og bidrage med humor og en afslappet stemning.

Det er vigtigt, at du kan være tydelig i din kommunikation og hjælpe med at skabe overblik over eftermiddagen.

Arbejdstid
Arbejdstiden ligger:
Mandag og torsdag kl. 14.00–17.00 i lige uger.

På sigt udvides ordningen til:
Mandag kl. 14.00–17.00 i ulige uger + en 3. dag.

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok