Stilling: Ledsager Oprettet: 16-03-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169206
JobId: 183951
 
Arbejdssted: 8400 Ebeltoft Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til borger i Ebeltoft

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til kvinde på 49 år i Ebeltoft

Borger har en senhjerneskade, som kommer til udtryk ved nedsat hukommelse, overblik, svingende opmærksomhed, hjernetræthed og brug for hjælp til påmindelse om hvil ved udtrætning. Hun har fuldt sprog, men nogle gange forsvinder ordene, men ellers er hun velfungerende. Hun benytter trebenet stok med hjul og manuel kørestol på længere afstande, som ledsager skal skubbe. Hun kan til tider lide meget af hovedpine. Hun er en rolig og hyggelig kvinde.

Hun ønsker bl.a. ledsagelse til ture til byen, cafébesøg og indkøb.

Borger har 15 timer pr. måned til ledsagelse. 
Ledsagelsen vil primært være i weekenden, fra sen formiddag og frem. Der kan forekomme arrangementer som ligger udenfor dette.
Hun vil gerne afsted 1 gang om ugen, ca. 2-4 timer pr. gang.

Aftaler laves i samarbejde med borger, og hendes mestringsvejleder skal orienteres, så hun kan hjælpe borger med at huske det.

Borgers forældre stiller bil til rådighed, kørekort er derfor et krav. Derudover kan man f.eks. om sommeren, også komme rundt på cykel - Hun har en 3-hjulet cykel. Ledsager må derfor også gerne have cykel, så man kan cykle sammen.

Da borger har epilepsi, bedes du gennemgå vores epilepsi-kurser. Det er tre korte e-learningsmoduler, som kan gennemføres via din hjælperprofil. Det er en forudsætning for denne stilling, at du gennemgår epilepsikurset. Gå til kurset: Mit DUOS 

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 160 kr. 
Lørdag: Ca. 171 kr. 
Søndag: Ca. 182 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 


Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan Ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok