Jobbeskrivelse
Har du erfaring med demens – og kan du være med til at skabe ro og struktur i hverdagen? Om opgaven Opgaven er hos en 78-årig mand med Alzheimers, som bor på plejehjem og har behov for 1:1-støtte hele døgnet. Han har brug for en rolig og genkendelig hverdag, hvor faste rutiner og tydelig guidning hjælper ham med at bevare overblik og tryghed. Han bruger kørestol, men kan gå korte strækninger og forflytte sig med støtte. Din opgave er at være til stede og skabe en stabil hverdag med genkendelige rammer. Du støtter i daglige opgaver som personlig pleje, påklædning, madlavning, rengøring og tøjvask. Samtidig er det vigtigt, at du er opmærksom på hans signaler og tilpasser tempo og krav, så han ikke bliver urolig eller overbelastet. Han har glæde af rolige aktiviteter og samtaler, blandt andet om musik, faglitteratur og sit tidligere arbejdsliv. Du støtter ham i at holde fast i det, han interesserer sig for, og i at have kontakt med de øvrige beboere. Om dig Du er ufaglært med erfaring fra arbejdet med borgere med demens. Du kan skabe ro og struktur gennem en tydelig og forudsigelig tilgang. Du er opmærksom på borgerens signaler og tilpasser din støtte derefter. Du arbejder anerkendende og formår at nedtrappe situationer, hvis der opstår uro. Samtidig kan du indgå i et team og bidrage til en fælles tilgang i opgaven. Ved opstart gennemfører du e-læring i forflytning, ergonomi og hygiejne. Arbejdstid Stillingen er på 12 timer om ugen. Vagten ligger fast: – Mandag kl. 20.00–08.00 Det forventes, at du er fleksibel og har mulighed for at byde ind på andre vagter i forbindelse med sygdom og ferie i teamet. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|