Stilling: Ledsager Oprettet: 18-03-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169283
JobId: 184026
 
Arbejdssted: 2500 Valby Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Sød og snakkesalig 89-årig kvinde søger ledsager i Valby

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til borger på 89 år med et synshandicap i Valby

Borger har et synshandicap. Hun har restsyn på det ene øje, hvor hun kan se lys og skygger. Du skal derfor være borgers øjne, når I færdes ude i trafikken og f.eks. hjælpe med at se priser eller læse skilte. Hun har gangbesvær og benytter rollator på kortere ture og manuel kørestol på længere ture, som ledsager skal skubbe. Hvis hun benytter sin rollator, skal ledsager holde fat i den og styre den. Hun kan blive lidt forvirret og har dårlig hukommelse, så ledsager skal have det generelle overblik på turen. Hun bor på plejecenter. 

Borger ønsker ledsagelse til aktiviteter ud af hjemmet. Det vil primært være korte gåture i nærområdet og holde lidt pauser undervejs, hvor I kan sludre. Det kan også være, at hun vil handle lidt på vejen tilbage. 

Der er 7 timer om måneden. Der bruges altid min. 1 time pr. gang.
Ledsagelsen vil være i hverdagene - helst en fast dag ca. hver anden uge. Borger er fleksibel ift. tidspunkt - det kan være formiddag, middag eller eftermiddag og 1-2 timer frem. 

Aftaler laves i samarbejdet med personale på plejecenteret. 

Som ledsager er du opmærksom på borgerens behov og god til at beskrive og visualisere det, der sker omkring jer. 

Du skal være en moden og stabil ledsager. 

Som ledsager for en borger med et synshandicap vil du blive oplært via et e-learningskursus på mit.duos.dk 

Du kan læse mere om ledsagelse af borgere med et synshandicap på 9 gode råd til arbejde med ældre synshandicappede

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 165 kr. 
Lørdag: Ca. 175 kr. 
Søndag: Ca. 185 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet du bor. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte ledsagerteamet på tlf. 36348128.
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok