Stilling: Hjælper Oprettet: 23-03-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169354
JobId: 184096
 
Arbejdssted: 3400 Hillerød Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Lange vagter hver anden weekend

Jobbeskrivelse

Kan du arbejde i lange vagter hver anden weekend? Har du erfaring med personlig pleje og vil du arbejde i en 1:1-relation med fokus på tryghed og omsorg?

Om opgaven
Stillingen er hos en 20-årig kvinde, der bor med sin familie i Hillerød. Hun har et syndrom, som blandt andet indebærer epilepsi og nedsat udviklingsniveau. Hun benytter kørestol og har ikke et verbalt sprog, men kommunikerer via lyde og enkelte håndtegn.

Din opgave er at være tæt på hende, sikre ro, omsorg og stabilitet. Du holder opsyn i forhold til epileptiske anfald og støtter hende i daglige gøremål som personlig pleje samt hjælp til mad og drikke. Derudover bidrager du til en tryg og genkendelig hverdag med rolige aktiviteter og nærvær, fx gennem musik og sang, som hun holder af.

Du arbejder i hjemmet og indgår som en del af en hverdag, hvor det er vigtigt at kunne tilpasse sig hendes tempo og behov.

Om dig
Du har erfaring med personlig pleje, fx fra plejehjem, bosted eller som handicaphjælper. Du arbejder roligt og struktureret og er opmærksom på borgerens signaler.

Du trives i de nære plejeopgaver og kan skabe en stabil og forudsigelig ramme omkring borgeren.

Du får oplæring af borgerens mor og gennemfører kurser i medicinhåndtering, epilepsi, ergonomi og førstehjælp i forbindelse med ansættelsen.

Arbejdstid
Der er en dagvagt på 7 timer hver anden weekend
– søndag kl. 12.00–19.00

Den modsatte weekend er der en vågen nattevagt på 17 timer. 
– lørdag kl. 13.00–06.00

Hvis du udelukkende er interesseret i den ene vagt type hører vi også meget gerne fra dig. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok