Stilling: Pædagog Oprettet: 24-03-2026
Job start: Tirsdag d. 24-03-2026 Annoncenr: 169382
JobId: 184122
 
Arbejdssted: 2900 Hellerup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Aktiv hverdag og struktur for dreng med ADHD, 20 timer om ugen.

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med børn med ADHD – og trives du i en aktiv hverdag, hvor du er tæt på og tydelig i din støtte?

Om opgaven
Du bliver en fast støtte for en dreng, som er glad, nysgerrig og meget fysisk aktiv. Han har humor, er opfindsom og søger ofte nye ting at undersøge. Samtidig kan han blive så optaget af det, han laver, at han mister overblikket, og her har han brug for en voksen, der følger ham tæt og hjælper ham med at holde retning.

Drengen har ADHD, hvilket blandt andet viser sig ved uro i kroppen og behov for gentagelser og tydelige beskeder. Du skal derfor kunne guide ham roligt og konsekvent, gentage dine instruktioner og sikre, at han har forstået dem.

Opgaven består i at være sammen med ham i aktive rammer – primært udenfor hjemmet. I tager udgangspunkt i hans interesse for bevægelse og boldspil og skaber en hverdag med fysisk aktivitet, hvor du både deltager og sætter rammen. Din rolle er at støtte hans trivsel og selvregulering gennem struktur, tydelighed og nærvær.

Samtidig er du med til at give familien et pusterum i hverdagen.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med ADHD eller lignende behov. Du arbejder struktureret og er tydelig i din kommunikation, også når du skal gentage og fastholde aftaler.

Du trives i en aktiv rolle, hvor du deltager i fysiske aktiviteter og kan motivere et barn gennem bevægelse. Du kan holde overblik i samspillet og justere din tilgang undervejs, så drengen støttes i at bevare fokus og ro.

Du møder barnet med tålmodighed og arbejder bevidst med at skabe en forudsigelig og tryg ramme.

Arbejdstid
Stillingen er på 20 timer om ugen.

Timerne ligger på hverdage mellem kl. 08.00–17.00, fordelt på 3–4 timer pr. dag.

Der kan forekomme enkelte weekendvagter.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok