Jobbeskrivelse
Ledsager søges til sød 15-årig pige i Taastrup.
Borger har infantil autisme, samt en lettere mental retardering. Borger er ikke helt alderssvarende, fremstår på mange måder lidt yngre. Borger fungerer fysisk uden problemer, og har også fint verbalt sprog. Borger skal have en lettere vejledning/støtte til betaling på turene. Hun har brug for en ledsager til at hjælpe med at have det store overblik på turene, samt at have styr på ruten når i skal omkring med offentlig transport. Borger er glad for samtale og har helt generelt et godt humør og er en glad pige.
Borger interessere sig rigtig meget for cosplay, og hele anime verden. Hun er også en meget kreativ pige, som er glad for at tegne og male.
Borger vil gerne begynde at svømme igen, lettere motionssvømning. Hun har tidligere gået til svømning og er en habil svømmer. Ledsager må meget gerne gå med i vandet. Ledsager skal hjælpe med at komme hen til svømmehalen, og hjælpe med at huske på at få badet før og efter, samt få pakket alle tingene ned i tasken igen.
Hun går i skole til hverdag, og er træt efter skole. Derfor vil weekender være mest aktuelle for borger, i forhold til at komme i svømmehallen. Det kan være lørdage såvel som søndage, da borger er ikke et morgen menneske, vil det dog først være efter middag.
Borger går i sæsoner fast til cosplay, dette er på mandage, fra 15:15-18:30 (Man slutter vagten i klubben, hvor borgers forældre henter hende, som udgangspunkt) Der vil være cosplay-konventions løbende igennem året, som man ville skulle ledsage til.
I kommer som udgangspunkt rundt med offentlig transport. Borgers forældre har bil, og i vil i nogle tilfælde benytte jer af denne. Derfor er kørekort et krav. Bilen er en almindelig personbil med manuelt gear.
Aftaler laves i samarbejde med borger og hendes forældre.
Der søges en frisk ledsager og er klar på en dukkert sammen med borger - og kan du snakke med om anime, er dette bestemt et plus.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig.
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn: Hverdage: Ca. 165 kr. Lørdag: Ca. 176 kr. Søndag: Ca. 187 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.
|