Stilling: Ledsager Oprettet: 14-04-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169651
JobId: 184373
 
Arbejdssted: 3400 Hillerød Køn: MK
Krav: Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til frisk og sød kvinde i Hillerød

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til frisk og sød kvinde på 54 år i Hillerød

Borger har en lettere hjerneskade og nedsat hørelse. Det er derfor vigtigt, at man kigger på hende, når man taler til hende, da hun mundaflæser. Hun benytter primært elektrisk kørestol med joystik. Hun har også en manuel kørestol, som ledsager skal skubbe. Det afhænger af aktivitet f.eks. ved museumsbesøg så vil det være manuel kørestol. Ved ture i skoven bruges der også manuel kørestol.
Hun har begrænset stå funktion. Hun er en frisk og sød kvinde, som selv fortæller, hvad man skal hjælpe hende med. Det kan f.eks. være det generelle overblik, når hun bliver for træt eller der er for mange mennesker omkring hende.

Hun ønsker bl.a. ledsagelse til naturoplevelser f.eks. gåture i naturen ved vandet. Derudover kunst- og museumsoplevelser, Københavnerture og loppemarkeder. Borger beskriver sig selv som eventyrlysten, og der må gerne være plads til spontanitet på turen. 

Borger har 15 timer pr. måned til ledsagelse. 
Hun ønsker en ledsager, der kan på hverdage i følgende tidsrum; torsdag fra kl.13 og fredag er hun fleksibel. Der kan evt. også komme andre tidspunkter, efter aftale.
Det vil være ca. 2 gange pr. måned og i ca. 4-6 timer pr. gang.

Man kommer rundt med flextrafik og offentlig transport.
Dog vær opmærksom på, at hun ved kørsel i S-tog bliver hurtig træt og drænet pga. støj og mange mennesker, inden I når frem. Hun kan godt tage metro, men hun føler sig ikke lige så tryg og kan godt blive stille ved kørsel i metro.

Aftaler laves i samarbejde med borger pr. SMS.

Som ledsager skal du være med til at holde overblik og være god til at vejlede med at finde vej og hjælp til transport med offentlig transport.

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 165 kr. 
Lørdag: Ca. 175 kr. 
Søndag: Ca. 185 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 


Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok