Stilling: Pædagog Oprettet: 15-04-2026
Job start: Onsdag d. 15-04-2026 Annoncenr: 169660
JobId: 184382
 
Arbejdssted: 4600 Køge Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Pædagog søges til relationsarbejde med pige med særlige behov

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med børn og unge med særlige behov – og trives du i en rolig 1:1-relation? Her får du mulighed for at skabe struktur og meningsfulde dage for en pige, der holder af dyr og kreative aktiviteter.

Om opgaven
Du bliver en fast del af hverdagen for en 12-årig pige, som aktuelt er uden for sit skoletilbud. Støtten tager afsæt i at skabe trygge rammer og støtte hende i hverdagen, mens der arbejdes med trivsel og gradvis deltagelse i aktiviteter.

Pigen har ADHD, atypisk autisme og selektiv mutisme, hvilket blandt andet kommer til udtryk i behov for tydelig struktur, støtte til følelsesregulering og en nænsom tilgang til krav.

Dagen starter typisk kl. 8, hvor I fx går en tur med familiens hund. I løbet af dagen laver I aktiviteter hjemme eller tager på ture – fx til hendes hest. Hun holder også af kreative aktiviteter som at læse, hækle, sy og arbejde med papir.

Din opgave er at opbygge en tryg relation med en rolig og tålmodig opstart. Du støtter hende i at strukturere dagen, skabe overgange mellem aktiviteter og tilpasse krav i et tempo, hun kan være i. 

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med autisme og ADHD. Du arbejder struktureret og kan tilpasse krav og aktiviteter. 

Det er en fordel, hvis du har interesse for dyr – særligt heste.

Arbejdstid
Du bliver en del af et team på to medarbejdere, som sammen dækker timerne.

Ulige uger arbejder vi:
Mandag, tirsdag og torsdag kl. 8.00–16.00 (24 timer)

Lige uger arbejder vi:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.00–16.00 (32 timer)

Du kan byde ind på de dage og det timetal, der passer dig, og vi fordeler timerne mellem jer.

Det er også muligt at dele dagene op i vagter, fx kl. 8.00–12.00 og kl. 12.00–16.00, hvis det passer bedre for dig.

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok