Stilling: Pædagog Oprettet: 17-04-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169706
JobId: 184427
 
Arbejdssted: 5700 Svendborg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Skab struktur og motivation i 1:1-støtte til mand i Svendborg

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med psykisk sygdom og kan du arbejde struktureret i en 1:1-relation?

Om opgaven
Vi søger en pædagog til en 39-årig mand i Svendborg, der har Aspergers syndrom og paranoid skizofreni. I hverdagen er han udfordret af tankemylder og manglende initiativ i forhold til at komme i gang med opgaver. Han har derfor brug for tydelig struktur og forudsigelighed – og for at aftaler bliver overholdt.

Din opgave er at støtte ham i at skabe struktur i hverdagen, blandt andet ved at lave ugeplan sammen med ham. Derudover skal du følge ham til træning, eventuelt vente under træningen og følges med ham hjem igen. I vil også gå ture sammen.

Formålet med indsatsen er at støtte ham i at bruge sine ressourcer og fastholde en så selvstændig hverdag som muligt. Din tilgang skal være rolig, struktureret og relationsbåret, hvor du hjælper med at skabe overblik og fastholde aftaler.

Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med borgere med psykisk sygdom. Du kan arbejde struktureret og er tydelig i dine aftaler.

Du har erfaring med at støtte borgere, der har svært ved at tage initiativ, og du ved, hvordan du kan understøtte motivation og skabe fremdrift i små skridt. Du er rolig i din tilgang og kan opbygge en stabil relation.

Arbejdstid
Stillingen er på 3 timer om ugen.

Vagterne ligger onsdag og fredag – og indimellem torsdag – i tidsrummet kl. 12.30–14.30. Hver vagt varer 1 til 1,5 time, og de konkrete dage planlægges i samarbejde med borgeren.

Bemærk, at der er en lignende stilling på 3 timer, som kan kombineres med denne - job-id:184429.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. 

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok