Jobbeskrivelse
Har du erfaring med at skabe forudsigelige rammer for børn med autisme – og lyst til at bruge nogle timer i weekenden på nærvær og aktiviteter i et roligt tempo? Om opgaven Du bliver en fast støtte for en dreng, som har infantil autisme og trives bedst i genkendelige og strukturerede rammer. Han har klare interesser, som giver ham ro og glæde – særligt tog, Lego og fysiske aktiviteter som cykling. Han spiller også Roblox og går til fodbold. Din opgave er at skabe trygge og forudsigelige rammer omkring samværet. I tager udgangspunkt i hans interesser, fx ture for at se på tog, lege med Lego eller små aktiviteter ude eller hjemme. Samtidig støtter du ham i skift og overgange, hvor han kan have brug for tydelig guidning og gentagelser. Han kan være genert i nye relationer, men åbner op, når han føler sig tryg. Ved tegn på stress har han brug for, at du er rolig, tydelig og hjælper ham med at regulere sig selv. Nye aktiviteter – som fx nye Lego-sæt – kan kræve ekstra støtte og struktur. Piktogrammer kan være relevante i forbindelse med nye situationer. Din rolle er at være nærværende og tydelig, og at tilpasse tempo og krav, så han får gode og overskuelige oplevelser. Om dig Vi søger en pædagog eller en medarbejder med solid erfaring med målgruppen. Du har erfaring med børn med autisme eller lignende behov for struktur og forudsigelighed og kan arbejde bevidst med tydelig kommunikation og støtte i overgange. Du har gerne erfaring med low arousal-tilgang og kan aflæse signaler på stress og reagere hensigtsmæssigt. Du er vant til at skabe ro og retning gennem struktur, gentagelser og en anerkendende tilgang. Det er vigtigt, at du kan tage initiativ til aktiviteter med udgangspunkt i hans interesser, samtidig med at du tilpasser krav og tempo. Arbejdstid 5 timer om ugen i weekenden. Dag og tidspunkt aftales i samarbejde med familien. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 36344990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|