Jobbeskrivelse
Har du lyst til at skabe trygge rammer og være en nærværende voksen for en pige, der trives med bevægelse og roligt samvær? Om opgaven Du bliver en fast støtte for en glad og sansende 4 årig pige, som elsker at være i bevægelse og opholde sig udendørs. Hun udforsker verden gennem berøring og kan finde på at smage på ting. Hun spejler den energi, hun mødes med, og trives derfor bedst sammen med en rolig og positiv voksen. Pigen har gennemgribende mental udviklingsforstyrrelse og epilepsi. Hun er udviklingsmæssigt forsinket og har ikke et verbalt sprog. I hjemmet anvendes tegn til tale, som du med fordel kan støtte op om i samspillet med hende. Hun har behov for tæt støtte, tydelig guidning og en voksen, der kan skabe overblik og struktur i aktiviteterne. Din opgave er at være sammen med pigen i hjemmet og på små ture ud af huset, fx til legeplads eller grønne områder. Du følger hendes initiativer og støtter hende i leg og aktiviteter, samtidig med at du skaber rolige og forudsigelige rammer. Der indgår personlig pleje, herunder bleskift og hjælp til tøjskift. Om dig Du har erfaring med mindre børn eller børn med særlige behov. Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for at skabe trygge rammer. Du er rolig og tydelig i din tilgang og kan bevare overblikket i samværet. Samtidig er du positiv og kan møde pigen i øjenhøjde. Har du kendskab til tegn til tale, er det en fordel, men ikke et krav. Arbejdstid Stillingen er på 6 timer om måneden. Vagten ligger som udgangspunkt én lørdag om måneden af 6 timers varighed i dagtimerne eller efter kl. 17. I opstartsperioden vil timerne fordeles anderledes efter aftale med familien. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|