Jobbeskrivelse
Søger du faste ekstra weekendtimer i en pædagogisk opgave med fokus på relation, struktur og ro? Vi søger to medarbejdere til støtte for en 20-årig mand med autisme. Om opgaven Du bliver en del af et lille nyt team omkring en 20-årig mand med autisme og udviklingsforstyrrelse. Han er nonverbal og kommunikerer med lyde, ja/nej og en kommunikationsbog. Han holder af musik, gåture og rolige aktiviteter. Din opgave er at skabe et trygt og forudsigeligt samvær med udgangspunkt i hans interesser og dagsform. Han kan i visse situationer reagere fysisk, så det er vigtigt, at du kan bevare roen og arbejde forebyggende med struktur, afledning og støtte til regulering. Du får grundig oplæring i hans kommunikation og signaler. Der indgår let personlig pleje ved toiletbesøg. Om dig Du kan være pædagog, pædagogstuderende, have en anden relevant faglig baggrund eller være ufaglært med relevant erfaring. Det vigtigste er, at du har erfaring med autisme og borgere der kan reagere fysisk og trives i en selvstændig 1:1-opgave. Du arbejder roligt og tydeligt og kan tilpasse din tilgang efter behov. Opgaven passer godt til dig, der søger nogle faste weekendtimer ved siden af studie eller andet arbejde. Arbejdstid Der er i alt 6 timers støtte hver weekend, fordelt på to vagter á 3 timer i dagtimerne. Vi søger to medarbejdere til at dele vagterne, så du som udgangspunkt vil have ca. 12 timer om måneden (hver anden weekend). Vagterne kan ligge formiddag eller eftermiddag, og de konkrete tider aftales med familien og det øvrige team. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|