Stilling: Ledsager Oprettet: 27-04-2026
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 169862
JobId: 184572
 
Arbejdssted: 2900 Hellerup Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Vil du ledsage en borger på gå - og cykelture i det gode vejr?

Jobbeskrivelse

Ledsager søges til ung 23-årig kvinde i Herlev.

Borger har angst og er svagtseende. Hun har 5-7% restsyn tilbage, og hun kan se skygger. Borger bruger blindestok, når I er på tur ellers holder hun ledsager ved armen. Hun får angstanfald. Hun kan selv mærke, når anfaldet er på vej, og ledsager skal bare være ved hendes side for at skabe tryghed imens. Grundet hendes angst kan der være perioder, hvor hun ikke har brug for ledsagelse. Hun interesserer sig for musik især klassisk musik, da det giver hende ro. Hun elsker at komme ud i det gode vejr og være aktiv. Borger taler fint dansk, men hun har en smule accent. Hun er frisk og kan selv fortælle, hvad hun har brug for hjælp til. 

Hun vil primært ledsages til gåture og cykelture. Det vil være gåture i nærområdet. Det kan også være i cykelafstand, hvor I stiller cyklen og går en runde. Evt. kan det være, at I afslutter en hyggelig tur med en kop kaffe på tilbagevejen. Der kan være andre ture efter aftale. 

Borger har 15 timer om måneden til ledsagelse. 
Det vil være i hverdagene om eftermiddagen. 
Hun er fleksibel ift. hvilken dag. I aftaler fra gang til gang. 
Det vil være ca. 2 gange om måneden i ca. 2-3 timer pr. tur. 

Aftaler laves direkte med borger fra gang til gang, når I er sammen eller telefonisk. 

Bostedet stiller cykel til rådighed. 

Der søges en frisk og tålmodig ledsager med et godt humør! 

Stillingen som ledsager er en deltidsstilling. 
Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. 
Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. 

Timeløn: 
Hverdage: Ca. 165 kr. 
Lørdag: Ca. 175 kr. 
Søndag: Ca. 185 kr. 
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor. 

Stillingen skal søges via din profil på www.duos.dk og har du spørgsmål til stillingen, kan ledsageteamet kontaktes på tlf. 36 34 81 28. 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs
 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok