Jobbeskrivelse
Vil du være en del af et fast team omkring en 38-årige kvinde, hvor tydelig guidning og rolig pædagogisk støtte er afgørende i alle dagens gøremål? Om opgaven Kvinden bor i egen bolig på botilbud. Hun har behov for støtte døgnet rundt. Hun er udviklingshæmmet og kommunikerer primært nonverbalt gennem kropssprog, mimik og enkelte lyde. Hun kan fremstå passiv, og hendes behov for kontakt og aktivitet varierer hen over dagen. Du bliver en del af et fast team, som sammen varetager støtten omkring hende. I arbejder med afsæt i et fælles støtteskema og en ensartet tilgang, så hendes hverdag bliver forudsigelig og tryg. Din opgave er at støtte hende i en struktureret hverdag. Du guider hende i at planlægge, påbegynde og afslutte aktiviteter og hjælper med at skabe overblik og ro. Hun nyder blandt andet film, musik, gåture og rolige aktiviteter, som du er med til at facilitere. Opgaven indebærer også støtte til personlig pleje. Hun bruger ble og har brug for guidning og hjælp i forbindelse med bleskift, toiletbesøg og bad. Du støtter hende i at deltage aktivt, hvor det er muligt, fx ved af- og påklædning og under bad, hvor hun har brug for tydelig visuel, verbal og til tider fysisk guidning. Hun er mobil og kan spise selv, men har brug for hjælp til at komme i gang og til enkelte praktiske ting omkring måltidet. Din rolle er at arbejde roligt og systematisk med tydelig guidning, gentagelser og nærvær. Om dig Du kan være pædagog, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller ufaglært med relevant erfaring. Det er vigtigt, at du har erfaring med borgere med udviklingshæmning og kan arbejde struktureret med pædagogisk støtte. Du trives i et tæt teamsamarbejde og arbejder loyalt med fælles aftaler og struktur. Du er vant til at guide i daglige aktiviteter og personlig pleje og kan tilpasse din støtte efter borgerens dagsform. Er du faglært, aflønnes du efter din uddannelse. Arbejdstid Stillingen er organiseret i døgnstøtte med 12-timers vagter: Dagvagt kl. 08.00–20.00 Nattevagt kl. 20.00–08.00 (med rådighedsvagt kl. 23.00–06.00) Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine Ankær Johansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|