Jobbeskrivelse
Handicaphjælper søges snarest til 21 timers hjælp.
Jeg er en mand på 71 år, der har Sclerose. Jeg kan ikke bevæge mine ben, og i mine arme har jeg ikke så mange kræfter, så jeg er derfor kørestolsbruger i en el-stol. Jeg har en positiv livsindstilling og er frisk og velfungerende.
Jeg bor i et hus i Greve tæt ved S-togstationen sammen med min kone og mine to små hunde. Jeg har ikke længere handicapbil, så du behøver ikke have kørekort.
Jeg har en hjælperordning med 21-timers vagter fra kl. 21 til kl 18 dagen efter. Dine arbejdsopgaver vil være at bistå mig i gøremål, som jeg ikke selv kan klare, personlig pleje, praktisk arbejde som husligt arbejde, rengøring, aktiviteter i haven, samt ledsagelse ved alle aktiviteter uden for hjemmet som besøg, indkøb, koncerter, byture osv.
Som min kommende vikar skal du fungere som ”mine arme og ben”, og du skal også have fornemmelse for ”at være fluen på væggen” når det er nødvendigt. Det er vigtigt, at du er ansvarsfuld og stabil, da jeg er afhængig af hjælp hele døgnet.
Jeg forventer at: - Du har erfaring som handicaphjælper - Du kan bruge et sejl og en lift - Du er indehaver af et godt humør og godt helbred - Det er en fordel, hvis du er ikke ryger
Det er et absolut must, at du er STABIL, så hverdagen kan hænge sammen for mig.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvis ovenstående har fanget din interesse så skriv endelig. Jeg ser frem til at høre fra dig!
Skriv navn, adresse og telefonnummer i ansøgningen. Det gør det meget lettere for mig at besvare din ansøgning.
|