Jobbeskrivelse
Har du erfaring med personlig pleje og lyst til at arbejde i en 1:1-opgave med fokus på nærvær og aktivitet? Om opgaven Du bliver en fast støtte for en glad 14-årig dreng, der er diagnosticeret med cerebral parese og epilepsi. Han er kørestolsbruger og kommunikerer nonverbalt, men er let at aflæse via mimik, kropssprog og sit kommunikationshjælpemiddel (Tobii på iPad). Drengen trives med aktivitet og bevægelse og deltager blandt andet i Frame Running. Din opgave er at være sammen med ham i hverdagen og støtte ham i både aktiviteter og rolige stunder. Han har brug for fuld støtte i alle daglige funktioner. Opgaven indebærer derfor også personlig pleje, herunder bleskift og hjælp ved forflytninger, hvor der anvendes hjælpemidler som loftlift og plejeseng/skifteplads. Du arbejder i to hjem, da forældrene er skilt. Opgaven er den samme begge steder, og du bliver en vigtig, genkendelig voksen i drengens hverdag. Om dig Du har erfaring med personlig pleje og er tryg ved at arbejde med borgere med behov for fuld støtte. Du er opmærksom på nonverbal kommunikation og arbejder roligt og selvstændigt. Du kan være ufaglært med relevant erfaring. Det vigtigste er, at du kan tage ansvar i opgaven. Arbejdstid Stillingen er på 1–3 vagter om ugen. Hverdage: kl. 16.15–19.15 Weekend: kl. 10.00–15.00 Timerne fordeles mellem forældrene og planlægges i samarbejde. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|