Jobbeskrivelse
Han elsker at komme ud og opleve verden omkring sig – og søger dig, der vil være med til at skabe gode og meningsfulde oplevelser i weekenden. Om opgaven Du vil tilbringe tid med en 19-årig ung mand med infantil autisme, som elsker at komme ud af huset og opleve nye steder. Han er glad for offentlig transport og nyder at observere mennesker, trafik og livet omkring sig. Han har ledsagerkort til forskellige aktiviteter som fx Zoo og Den Blå Planet, og opgaven består i at ledsage ham til aktiviteter og ture, som han selv vælger. Det kan være ture med bus eller tog, besøg på biblioteket, udflugter til oplevelser eller fysiske aktiviteter udendørs. Han har glæde af tydelige instrukser og forudsigelighed, og du skal kunne støtte ham roligt og struktureret undervejs. Han er god til at give udtryk for, hvad han gerne vil, og har samtidig klare præferencer for, hvad han ikke ønsker. Familien vil introducere dig til hans behov og reaktionsmønstre, så du lærer ham godt at kende. Om dig Du er uddannet pædagog eller har relevant erfaring. Du trives med at være aktiv og tage på ture ud af huset, og du kan følge den unges initiativer samtidig med, at du hjælper med at skabe gode rammer omkring aktiviteterne. Er du uddannet pædagog, aflønnes du herefter. Arbejdstid Der er 3-timers vagter lørdag og søndag fra kl. 13.00–16.00 eller kl. 14.00–17.00. Vagterne kan dækkes mellem to medarbejdere, og du kan derfor byde ind på hvad der passer dig. Den konkrete fordeling aftales i samarbejde med familien og den anden medarbejder. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|